Anders Bo Christensen

Jeg er født i 1977 og opvokset i en landsby i Nordjylland. Efter endt uddannelse som datalog ved Aalborg Universitet flyttede jeg til Aarhus og har siden da arbejdet med IT. Jeg bor sammen med min familie i Skejby.

Jeg har altid vidst, at jeg ønskede at skrive, men det var først efter jeg fyldte 30, jeg fik fattet pennen og realiseret drømmen. Jeg interesserer mig særligt for det psykologiske drama, hvor karakterne handler i overensstemmelse med deres mentale træk og tilstand. Jeg holder af at beskrive men foretrækker, at der til enhver tid er et formål med beskrivelsen.

Det, at jeg ikke er tvunget til at leve af mit skriveri, giver mig friheden til at skrive ”uden om” de gængse kommercielle vilkår. Jeg er som person nysgerrig og videbegærlig og det sætter sit tydelige præg på mine tekster. Specifikt i form at blandt andet gastronomi, rejser og selvrealisering.